Spædbarnskolik er defineret ved at et barn græder mere end 3 timer om dagen, mere end 3 gange om ugen, mere end 3 uger i træk og kan strække sig over 2 til 6 mdr. eller mere.

Ifølge medicinsk ordbog er kolik en smertefuld tarmkrampe. Men betegnelsen spædbarnskolik defineres som uforklarlige anfald af gråd hos spædbarnet og fortæller ikke noget om årsagen til at barnet græder.

Betegnelsen er opstået fordi spædbørn som er urolige og grædende ofte reagerer ved at krumme sig sammen. Årsagen til dette er at spædbørns motorik er domineret af deres bøjemønster. Når barnet krummer sig sammen, tolker man det derfor som tegn på mavesmerter.
Der er tale om sunde og raske spædbørn som ikke fejler noget, men alligevel græder/ er urolige i mange timer om dagen.

En mere korrekt betegnelse for spædbarnskolik ville være vedvarende gråd.